Tårerne strømmede ned ad den lille drengs kinder, mens han skreg i protest, hans små næver hårdt knyttet omkring en krøllet blå slikkepind. Lyden af sakse tæt ved hans øre fik ham kun til at græde mere. Han havde aldrig været så bange før — hvert træk i hans filtrede krøller føltes som et forræderi. Manden, der klippede hans hår, forsøgte at berolige ham med en rolig stemme og blide hænder, men drengen var ikke overbevist. Hans vilde, gyldne lokker — tidligere stolthed i hvert familiebillede — faldt nu i totter ned på gulvet.
Oplevelsen føltes uendelig, rummet fyldt med hulken og spredte hårtotter. Endelig var det overstået. Drengen så sig i spejlet, øjnene stadig våde, og mødte et spejlbillede, han ikke genkendte. Hans engang så lange hår var væk, erstattet af en chokerende kort og ujævn frisure. Resultatet efterlod alle målløse — det var ikke bare en klipning, det var en forvandling, ingen havde set komme.